|
Nyhed fra Australien !!
Mirotéc - nyt terapeutisk dækken
Nu kan du forebygge skader med et dækken. Mirotéc-dækkenet er udviklet til at stimulere hestens lymfesystem og dermed give hesten en bedre blodcirkulation og et øget immunforsvar. Mirotec teknologi bruger kroppens egen varme til at forebygge og behandle skader. Samtidig øges hestens velvære og fysiske ydeevne.
Dækkenet fungerer på den måde at de indvævede aluminiumslameller reflekterer kropsvarmen tilbage i kroppen. Dermed aktiveres lymfesystemet, som spiller en vigtig rolle i kroppens evne til at forsvare sig selv mod infektioner, parasitter, svampe og bakterier.
Mirotec dækken kan bruges døgnet rundt og den øgede varme betyder at hesten har brug for mindre tykke vinterdækkener.
Mirotéc er en let, naturlig og medicinfri forebyggelse eller hjælp til behandling af skader. Det er avanceret ’rumfartsteknologi’, som er brugt til glæde og velvære for hesten.
  
Hvad er lymfesystemet ?
Lymfesystemet er et vidtforgrenet netværk af specialiserede kar med fire vigtige funktioner.
Den første er at bringe filtreret vævs væske tilbage til blodet og dermed opretholde kroppens væskebalance.
Den anden er at transportere hvide blodlegemer ud i blodet.
Den tredje er at indgå i immunforsvaret ved at rense den dannede lymfe i lymfeknuderne for fremmedlegemer.
Den fjerde er at transportere fedt bort fra tarmen.
Beskadiget eller svækket lymfesystem kan føre til ophobning af væske i vævet, et såkaldt ødem.
Danskeren Thomas Bartholin var en af lymfesystemets opdagere.
Thomas Bartholin (20. oktober1616 – 4. december1680) var en dansklæge og anatom. Thomas Bartholin er mest kendt for sin opdagelse af lymfekarsystemet hos mennesker. Denne opdagelse blev gjort omtrent samtidig med Olof Rudbeck, men Thomas Bartholin offentliggjorde opdagelsen først. Opdagelsen fulgte efter Jean Pecquets opdagelse af lymfekarsystemet hos dyr.
Thomas Bartholin var den anden af Caspar Bartholin (den Ældre) og Anna Bartholins seks sønner. Bartholinslægten blev senere berømt som en slægt af videnskabsmænd, da den fostrede i alt 12 personer som efterfølgende blev professorer ved Københavns Universitet. Thomas Bartholin selv blev far til Caspar Bartholin (den Yngre).
Thomas Bartholins far Caspar Bartholin udgav i 1611 det første samlede anatomiske værk. Dette værk blev senere af Thomas Bartholin illustreret og revideret inklusiv den seneste viden. Bogen blev renæssancens mest læste bog om anatomi.
I 1663 købte han Hagestedgaard, som brændte i 1670, herunder hans bibliotek, hvor mange manuskripter gik tabt i ilden. Christian 5. udnævnte efterfølgende Bartholin som sin livlæge med en klækkelig løn, og gav gården skattefrihed som et plaster på såret for tabet. I 1680 skrantede Bartholins helbred dog så meget, at gården blev solgt og han flyttede tilbage til København, hvor han døde samme år. Han blev begravet i Vor Frue Kirke.
Bartholinslægten har fået opkaldt en gade i København efter sig - Bartholinsgade, 1356 København K. I umiddelbart forbindelse hermed lå Bartholin Instituttet på Kommunehospitalet i en årrække inden det flyttede til Rigshospitalet.
Ligeledes har Aarhus Universitet en bygning kaldet "Bartholinbygningen" som lægger hus til dele af det sundhedsvidenskablige fakultets grundforskning, og Bartholins Allé i universitetsparken.
| 
